Skip til hoved indholdet
Ting og Sager - bliv klogere på din lokale historie

TING OG SAGER - BLIV KLOGERE PÅ DIN LOKALE HISTORIE

Papirsløjd, vindfløj, bystævnehorn - hvorfor er det på museum?

På Fredensborg Museum kan I blive klogere på jeres lokale historie fra landområderne i vest til Øresund i øst, fra slottet i nord til lejlighedskomplekser i syd.

Med udgangspunkt i lokale genstande udforsker I sammen med vores underviser historier om steder og mennesker fra oldtiden frem til i dag. Hvad kommer på museum og hvorfor? Det kommer vi til at tale om og kigge på. Hjemme i klassen kan I efterfølgende lave jeres egen lille udstilling med genstande, I synes skal på museum.

Kontakt museumsleder Tora Ribers for at booke et gratis forløb, hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere information. 

Telefon 92434279

museum@fredensborg.dk

Hvordan gik man i skole i gamle dage?

 
I museets skolestue finder du lokale møbler og genstande, der er med til at fortælle historien om, hvordan det var at gå i skole i gamle dage. Du møder museets frivillige undervisere, der med lidt forskellige tilgange giver jer oplevelsen af at gå i skole i gamle dage med udgangspunkt i rollespil eller dialogbaseret undervisning - eller en kombination af begge dele.
 
En time med fru Serup år 1900
 
På Fredensborg Museum i Avderød kan du via et rollespil få oplevelsen af, hvordan det var at gå i skole i Danmark omkring år 1900.
Rammerne er skolestuen på museet, som oprindeligt er opført som en rytterskole. Underviseren er lærerinden fru Serup.
Undervisningen varer en times tid og tager afsæt i bogen ”Skole i gamle dage” med lokale billeder fra skolerne i Fredensborg Kommune anno 1900.
I løbet af den time, undervisningen varer, kommer vi igennem følgende punkter:
1. Velkommen – rytterskolens historie præsenteres i de autentiske rammer.
2. Rollespillet begynder, mobiltelefoner, eventuelle kasketter og ure afleveres for at skabe illusionen om at være i en anden tid.  Afstraffelsesmetoder demonstreres (frivilligt). Eleverne stiller op i rækker, drenge for sig og piger for sig.
3. I skolestuen kigger vi på lokalet og møblerne og viser genstandene fra skolen i gamle dage frem.
4. Samtale om skolens værdier anno 1900 og disciplinen i skolen (Gud, konge og fædrelandet). Vi synger en sang og beder fadervor.
5. Dansk og matematik undervisning anno 1900 tilpasset klassetrinnet. I dansk inddrages skifertavler, grifler, pen og blæk. I matematik inddrages kuglerammerne.
6. Afslutning, eleverne forlader lokalet. 
 
 
Hvordan gik man i skole i gamle dage?
 
Det er også muligt at booke et mere dialogbaseret undervisningsforløb i Skolestuen på Fredensborg Museum.
 
Undervisningen begynder med at eleverne stilles op på rækker og sætter sig på de pladser, læreren i skolestuen anviser. Eleverne får en kort introduktion til Rytterskolen og vi taler om, hvad de, nutidens elever, ved om skolen i gamle dage, og hvordan forestiller de sig, den har været?
Med udgangspunkt i den skoledagligdag, nutidens elever kender, taler vi om ligheder og forskelle imellem de forskellige måder at gå i skole på. 
Sammen laver vi forskellige aktiviteter, der er med til at give eleverne mulighed for selv at prøve, hvordan det var at gå i skole i begyndelsen af 1900-tallet. Det kan fx være aktiviteter som navneopråb. Her rejser man sig, når ens navn bliver nævnt.
 
Vi gennemgår pulten, eleverne sidder ved. Hvordan ser penalhus og skoletaske ud? Og hvad er en tavle, en griffel, kugleramme, et blækhus og en  pen – hvad bruger man dem til? Eleverne prøver at skrive med griffel på tavlen eller med kridt. Måske prøver vi at skrive med pen og blæk på papirark. 
 
Genfortælling er en disciplin, ikke mange af nutidens elever kender. Er det svært at huske en historie, læreren lige har fortalt og skrive den ned?
 
Vi kigger på de mange genstande, der er i skolestuen. Hvorfor havde man spanskrør og skammekrog? Bliver elever i dag afstraffet hvis de fx taler i timerne? 
 
På væggene hænger anskuelsestavler. Hvad har de været brugt til at fortælle børnene, og hvad bruger man i dag? Vi kigger på nogle af de mange sløjdmodeller. Hvad var det vigtigt, at eleverne lærte i sløjd i gamle dage? Og hvad lærer eleverne i dag?
 
De mange skolebilleder fra skoler rundt omkring i Fredensborg Kommune viser, hvordan børn så ud for 100 år siden. Hvem var de og hvor boede de? Skulle de gå langt for at komme i skole og gik de i skole hver dag?
 
Aktiviteterne tilpasses alt afhængig af gruppens sammensætning, alder og kompetencer.
 
Praktisk
Da der er begrænset plads i skolestuen deler vi en normal skoleklasse op i to, det gælder for begge typer forløb. Mens den ene halvdel får undervisning i skolestuen, leger den anden halvdel gamle lege i museumshaven. Materiale om legene sendes ud til lærerne, så I er forberedte på, hvad legene går ud på. Vi beder om, at klassens lærere på forhånd har tænkt over hvordan klassen skal deles op. De gamle lege foregår udendørs. Det er derfor en god idé at tage tøj på, der passer til vejret.
 

Kontakt museumsleder Tora Ribers for at booke et gratis forløb, hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere information. 

Telefon 92434279

museum@fredensborg.dk

 
Folkeskolens fællesmål for historie
Undervisningen i museets skolestue henvender sig primært til elever på mellemtrinnet og læner sig op ad de historiske fællesmål:
Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og historie.
Stk. 2. Eleverne skal arbejde analytisk og vurderende med historiske sammen- hænge og problemstillinger for at udbygge deres forståelse af menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne og opnå indsigt i kontinuitet og forandring.
Stk. 3. Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Derved opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund.
 
 
 
Hvad er en rytterskole? Lidt baggrund.
 
Kong Frederik IV (1699-1730), som var lydhør for tidens pietistiske, kristne bevægelse, besluttede, at der i forbindelse med hans 50-års fødselsdag i 1721 skulle opføres 20 skoler i hvert af de 12 rytterdistrikter. Disse oprindeligt planlagte 240 ”Kongelige Skoler” eller rytterskoler, skulle være almueskoler for rytterdistrikternes børn, både drenge og piger. Kongen mente, at evnen til at kunne læse i Bibelen og lære Luthers lille Katekismus var midlet til at udvikle gode, kristne samfundsborgere. 
 
Det var dog ikke den eneste grund til, at kongen lod rytterskolerne opføre. Den militære begrundelse spillede også en vigtig rolle. Det var da også en militærkommission, der oprindelig havde taget initiativ til oprettelsen af skoler på krongodset, som derfor også må ses som et led i arbejdet med at organisere det danske forsvar i sidste halvdel af 1600-tallet. For staten var det naturligvis vigtigt, at man havde en slagkraftig hær, og dette behov var ikke blevet mindre med den netop afsluttede 20 år lange krig, der er er kendt som ”Store nordiske Krig” (1700-1720). 
Indtil da havde hæren for det meste bestået af lejesoldater, men det var en kostbar løsning. Derfor gik man allerede i begyndelsen af 1700-tallet over til at anvende tvangsudskrevne bønder som soldater, en langt billigere løsning. 
 
I begyndelsen blev der udelukkende udskrevet bønder fra rytterdistrikterne, der var oprettet på krongodset. I første omgang blev det derfor også kun i disse landdistrikter, der blev oprettet skoler.